Kanal 5

Af Svend-Vilhelm Fredsgaard R. Mikkelsen | webmaster@mediefonen.dk
 

 

 

         
Logo 2000-2004   Logo siden 2004  

Logo siden 2008

Kanal 5 er navnet på en dansk TV-kanal, der primært fokuserer sit indhold på underholdning, sport, film og serier. Kanalen ejes af det tyske medieselskab: ProSiebenSat.1 Media, og blev lanceret i 2000 under navnet TV Danmark 1. I 2004 skiftede kanalen navn til Kanal 5.
TV-kanalen sender fra London, og er dermed underlagt de britiske regler for reklamer. Kanalen finansieres delvist af abonomentsbetaling og kommercielle reklamebreaks. Kanalen distribueres via kabel, satellit, fibernet og DVB-T, og udsendes også i en HD-version via kabel og satellit.

Blandt de mest bemærkelsesværdige egenproduktioner på Kanal 5, kan nævnes: Fight Night, Kan du danse?, Danmarks Klogeste Barn, Peking Express, Elsk mig i nat og WipeOut.
Kanalen sender også udenlandske serier, som; Lost, CSI, Numb3ers og Criminal Minds, og så sidder Kanal 5 på rettighederne til Premier League. Kanalen har en seerandel på ca. 3 %.


Historie

Kanal 5 gik i luften den 1. januar 2000 - under navnet; TV Danmark 1. Siden 1997 havde det hollandske medieselskab; SBS, der stiftede kanalen, drevet TV-kanalen; TV Danmark, og udsendt signalet på ni lokale jordbaserede frekvenser.
Det betød, at en halv time af stationens sendetid dagligt skulle tilfalde de lokale TV-stationer. For at kunne sende på frekvenserne skulle TV Danmark overholde de stramme danske reklameregler, og de kunne ikke opkræve abonnementsbetaling.

Ved nytåret 1999/2000 skiftede den "gamle" TV Danmark-kanal navn til; TV Danmark 2, og TV Danmark 1 blev lanceret som en ny TV-kanal, der kun blev distribueret via kabel og satellit. TV Danmark 1 sendte fra London, og var dermed underlagt de britiske reklameregler, hvilket gav mulighed for reklamebreaks. Derudover kunne TV Danmark 1 også opkræve abonomentsbetaling.
I modsætning til TV Danmark 2, der udelukkende viste egenproduktioner, billige udenlandske serier og så lokalprogrammer, var TV Danmark 1 en kanal der skulle markere sig med dyre film og store sportsbegivenheder - blandt andet boksekampe under brandet; Fight Night, og kampe fra Premier League. Hver aften klokken 21:00 viste kanalen en film under brandet; 9 Forestillingen.
TV Danmark 2, der kunne ses gratis af næsten hele Danmarks befolkning, blev flittigt brugt til at gøre reklame for begivenhederne på TV Danmark 1, der var forbeholdt de få.

Den 4. april 2004 (04-04-04) valgte SBS at relancere deres to TV-kanaler i Danmark. TV Danmark 2 skiftede igen navn til TV Danmark, mens TV Danmark 1 kom til at hedde; Kanal 5. Kanalen fortsatte med at markere sig med dyre film og store sportsbegivenheder, men meget få egenproduktioner, indtil den 1. maj 2006, hvor TV Danmark blev lukket, og SBS i stedet lancerede en ny TV-kanal på de jordbaserede lokale frekvenser.
Kanal 4, kom kanalen til at hedde, og den blev markedsført som "Danmarks første kvindekanal". Alle tidligere programmer på TV Danmark, der havde en klar kvindelig appel, blev ved med at sende på den nye Kanal 4, mens alle andre programmer blev flyttet til Kanal 5.
Dermed blev 9 Forestillingen nedlagt, og Kanal 5 kom i stedet til at markere sig med egenproduktioner som; Danmarks Klogeste Barn, og udenlandske serier som; Lost og CSI, der tidligere var blevet sendt på TV Danmark.

Grundlaget for den megen ændring i SBS' TV-aktiviteter i denne periode, skyldtes det faktum, at de jordbaserede lokale frekvenser, hvorfra koncernen tidligere havde opnået en næsten landsdækkende sendetilladelse, og dermed meget favorable kommercielle vilkår, snart ville blive truet af det nye digitale sendenet. Det digitale sendenet ville give ligeså favorable vilkår for de kommercielle London-kanaler, der indtil da ellers kun havde været mulige at modtage via kabel og satellit.
SBS besluttede derfor at lukke den lokalintegrerende kanal; TV Danmark, og i stedet satse på at udvilke og markedsføre nye delvist abonnementsfinansierede TV-kanaler, der skulle sende fra London, frem mod lanceringen af det digitale sendenet.

Da Kanal 5 blev relanceret i 2004, fik kanalen undertitlen: "En oplevelse rigere". I dag er den undertitel ændret til: "5-stjernet underholdning", hvilket illustrerer kanalens fokusskift fra film og sport til egenproducerede programmer.

Den 1. januar 2008 blev Kanal 5 HD lanceret, som Danmarks første HD-kanal. Kanal 5 HD har præcis den samme sendeflade som standard-kanalen, men nogle underholdningsprogrammer, film, serier og sportsbegivenheder vises på denne kanal i højopløselig billedkvalitet.


Referencer

Kanaler: Kanal 4


Distribution

Kanal 5

DVB-T: Boxer TV
Kabel: YouSee, Stofa
Satellit: Canal Digital
Fibernet: Canal Digital, Elselskaber

Kanal 5 HD

Kabel: YouSee
Satellit: Canal Digital

 

Tilbage

 

 
 
 

  www.sv-online.dk  -  www.mediefonen.dk  -  www.juleweb.dk

© Copyright