MTV dropper undertitlen: "Music Television"

11. februar 2010 | Af Svend-Vilhelm Fredsgaard R. Mikkelsen | webmaster@mediefonen.dk

Den berømte TV-station; MTV,  har relanceret sig selv i USA, og efter næsten 30 år har TV-stationen valgt at droppe undertitlen "Music Television", som ellers hidtil har fungeret som selve akronymet for "MTV".
Sloganet droppes, da den amerikanske udgave af hovedkanalen MTV, ikke længere sender musik, men i stedet viser serier og realityshows. Musikken er i dag er henvist til søsterkanaler. Udviklingen er sket over lang tid, i takt med at ungdomskulturen har ændret sig, men på trods af at der næsten ingen musik har været på MTV i lang tid, så er det først nu, at man ændrer logoet og sloganet.

"Jeg har været på MTV I lang tid, og som kanalen ændrede sig og blev genopfundet over årene, så rørte vi aldrig ved logoet, hvilket er lidt ironisk. Det er et fantastisk ikonografisk logo, men det virkede ikke for os på den måde vi havde brug for længere. Det havde behov for at vise mere af hvad MTV er i dag, og ikke hvad det var i 1981," forklarer visechef for marketing og kreative projekter på MTV, Tina Exarhos, til NY Daily News.

Da MTV gik i luften den 1. august 1981 med musikvideoen til The Buggles; "Video Killed The Radio-star", så var det med en intension om at sende musik-TV 24 timer i døgnet alle ugen syv dage.
Men meget er sket siden dengang, og i dag kunne man passende sige at "Realityshows Killed The Video-star". Med populære realityserier som The Jersey Stone, The Buried Life, The Hills og My Life As Liz
har kanalen bevæget sig væk fra musikken og sender i dag mere reality-TV.

Relanceringen i USA får dog ikke umiddelbart konsekvenser for den danske udgave af MTV, der fort-sat vil sende musik kombineret med de populære serier, som vi ser det i dag.

---

Ak ja, verden er i sandhed af lave! Nu sender MTV ikke engang musik mere, og de erkender det åbent og ændrer deres logo. Hvad bliver det næste? At Cartoon Network ikke længere sender tegnefilm, fordi børn hellere vil se Hannah Montana, eller at Eurosport ikke længere sender sport, fordi sportsrettighederne er blevet så dyre, at de er nødt til at sende noget med folk der slår til nogle kugler!

- Svend-Vilhelm Mikkelsen

 

 
 
 

  www.sv-online.dk  -  www.mediefonen.dk  -  www.juleweb.dk

© Copyright