Klovn bliver efterfulgt af biograffilm

7. juni 2010 | Af Svend-Vilhelm Fredsgaard R. Mikkelsen | webmaster@mediefonen.dk

TV 2 Zulu's populære satireserie; Klovn, skal nu efterfølges af en biograffilm. Holdet bag serien - Frank Hvam, Casper Christensen, Mia Lyhne, Iben Hjele med flere, har besluttet at finde sammen igen, for at bringe de populære karakterer fra TV-skærmen til det store lærred.
Optagelserne til filmen begynder i august.

Det er produktionsselskabet Zentropa, der kommer til at lave filmen. Filmen's producer, Lise Vesth, vil ikke afsløre for mange detaljer om projektet, men hun fortæller dog, at den kommende film vil vise nye sider af hovedpersonen Frank Hvam:
- Frank er i serien altid endt som klovnen, men med filmen har vi mulighed for at vise, at Frank inderst inde også er et menneske af kød og blod, fortæller hun til B.T.

Handlingen er hemmelig, men Frank Hvam vil blandt andet få ansvaret for en teenage-dreng, som Zentropa nu har indledt jagten på at finde.

Komikerparret Casper Christensen og Frank Hvam har rumlet med filmplanerne, siden sidste afsnit af Klovn blev sendt for et år siden. De har åbent erklæret, at de ikke gør det for pengenes skyld, fordi filmen vil være en ren underskudsforretning.
Men med TV 2 som økonomisk bagstopper på både TV-serie og film, og indtægterne fra DVD-salg'et af seks sæsoners Klovn og Langt fra Las Vegas, kan planerne blive til virkelighed.

 

 
 
 

  www.sv-online.dk  -  www.mediefonen.dk  -  www.juleweb.dk

© Copyright