24/7:
Nyt nyhedsmagasin på TV 2 News

24. februar 2010 | Af Svend-Vilhelm Fredsgaard R. Mikkelsen | webmaster@mediefonen.dk

Fredag den 26. februar kl. 22.00 har TV 2 News premiere på et nyt ugentligt nyhedsmagasinet, som de har valgt at døbe: 24/7. I det nye magasin vil værterne Divya Das og Anders Krab-Johansen give seerne et overblik over ugens mange nyhedsbegivenheder på en halv time.

"Med 24/7 vil vi give folk et overblik over ugens nyheder. De får ugen serveret på en halv time, så de ved hvad, der er sket, men også forstår hvorfor, det er sket. Og vi vil også gerne give seerne noget nyt", siger Divya Das.

24/7 får en række faste elementer. Sammen med en af ugens vigtigste hovedpersoner, vil programmet gå bag om ugens vigtigste begivenhed og se på den med hovedpersonens øjne.
Et andet fast element i 24/7 bliver; "med udenlandske øjne", hvor udenlandske korrespondenter i Danmark kigger nærmere på nogle af de ting, der er sket i Danmark i ugens løb.
I premiereprogrammet er det tårerne og alle krammene, som der blev delt ud i forbindelse minister-rokaden, der skal ses på med udenlandske øjne.
Endelig ser 24/7 på, hvad der blev lovet for et år siden, men endnu ikke er gennemført.

- Jeg tror, at mange savner at forstå alt det, der sker i ugens løb. På TV 2 News er der fart på i løbet af ugen, og måske netop derfor har folk ind i mellem lyst til at fordybe sig i ugens begivenheder. Det gi-ver vi dem mulighed for i 24/7, siger Anders Krab-Johansen.

Premiere: Fredag d. 26. februar kl. 22.00 på TV 2 News

Relaterede artikler:

Anders Krab-Johansen bliver ny vært på TV 2

Leksikon: TV 2 News

 

 
 
 

  www.sv-online.dk  -  www.mediefonen.dk  -  www.juleweb.dk

© Copyright